Om Meyers Køkken
Koncept og historie
Meyers Køkken på arbejde

Smagen af Danmark
Vi holder meget af koldpresset olivenolie, franske råmælkoste, italienske skinker, marokkanske gryderetter, tapas og thailandsk mad. I kraft af køkkenholdets store rejselyst og rige erfaringer, har vi et bredt repertoire der ofte kommer os til gavn, når vores kunder har særlige ønsker til maden eller måltidets tema.
Vi arbejder altid tæt på sæsonerne. Når vores menuer skifter 4-6 gange i løbet af året, er det ikke fordi vi keder os, men fordi vi gerne vil lave den bedst mulige mad. Vi sætter en ære i at lave mad der ikke bare smager ualmindeligt godt men som også formidler sæsonens stemning. Kortrejste sæsonafgrøder smager bedre, skabere større glæde har et højere indhold af vitaminer, mineraler, antioxidanter og andre sekundære stoffer og de har et bedre C02 ”fodaftryk”.
Vi udvælger de bedste råvarer og deltager selv i både primær produktion og forædling
Gode råvarer er ikke noget vi bare snakker om. Vi er konstant på jagt efter nye kvaliteter. Processen stimulerer vores kvalitetssans, vi får adgang til helt nye muligheder, og det giver altid vores madleverancer en ekstra dimension.


